Totalentreprise vil sige, at vi som firma står for alt byggeriet og sørger for, at vi finder de nødvendige underentreprenører til projektet. Vi står altså med alt ansvaret for byggeprojektet. Det gælder lige fra udgravning, jordarbejde, støbning til tag, døre, vinduer og malerarbejde.
Totalentreprise er en omfattende proces, og det er derfor vigtigt, at du vælger det rette firma. Er du interesseret i at læse mere om alle reglerne indenfor totalentreprise? Læs mere her.
Vi holder overblikket
Som totalentreprenører til dit byggeprojekt har vi overblikket over hele projektet. Vi styrer arkitekterne, ingeniørerne, håndværkerne og alle dem, der ellers er involveret i projektet. Vi sørger for, at alt bliver klar til aflevering til den aftalte tid. Du får således allerede i starten af byggeprocessen en fast tidsplan og pris. Det skyldes at det er os som totalentreprenører, der står for, at aftalerne bliver overholdt.
Vi står for al kommunikation
Som din totalentreprenør står vi for al kontakt, kommunikation og koordinering med relevante faggrupper. Du behøver kun kommunikere med os – så sørger vi for resten. Det sparer dig for tid og besvær med at finde dygtige fagspecialister, ligesom du slipper for det logistiske besvær med at koordinere og kommunikere med de forskellige håndværkere, som typisk vil være involveret i et større byggeri.
Leder du derfor efter en fagspecialist, der kan varetage et helt byggeprojekt, er det vores team af specialister, du skal kontakte. Vi giver også gerne et uforpligtende tilbud på totalentreprise.